Ferretti Yachts 670

Ferretti Yachts 670

Ferretti Yachts 670 er en eksklusiv, sporty motorbåd, der sætter nye standarder for stil, komfort og ydeevne. Pladsen ombord er optimalt udnyttet, og faciliteterne afspejler dem, du kan finde på større yachts.

Eksteriør

En stor flybridge

Ferretti Yachts 670 har en stor flybridge på 24 m2. Her er rigelig plads til hygge og afslapning med familie og venner i den U-formede sofa med tilhørende spisebord. Over for siddegruppen er en fuldt udstyret bar.
Mod stævnen er styrestationen og en stor solseng, hvor du kan nyde den fantastiske udsigt. Agter kan flybridgen indrettes med fritstående møbler.
Flybridgen fås i tre forskellige versioner: standardversionen, en version med bimini-top og en med hard-top.

Fleksibelt fordæk

Bådens fordæk er fleksibelt indrettet, så det kan imødekomme forskellige behov. Fordækkets store opholdsområde kan dækkes af en bimini-top og er indrettet med tre rummelige sofaer, som vender mod hinanden. Der er mulighed for at montere to spiseborde foran sidesofaerne, hvorefter hele opholdsområdet kan omdannes til én stor solseng.

Alsidigt Agterområde

Agter er en stor svømmeplatform med en tenderlift, der kan rumme en 3,45 m jet-tender. Der er desuden to opbevaringsrum i agtersofaen, hvor det er muligt at opbevare en Seabob i det nederste rum.

Interiør

Ferretti Yachts 670 er luksuriøst indrettet med innovative løsninger. Der er skabt en god balance mellem muligheden for at være social og privat.
På hoveddækket kommer du ind i loungen via en stor glasdør. Loungen er indrettet med to elegante modstående sofaer og sofaborde. Der er desuden en dejlig spiseplads og et åbent køkken.

Styrestation

Styrestationen er udstyret med avancerede systemer, som også bliver anvendt i større Ferretti Yachts. Det sikrer en høj grad af styrekomfort, og båden er nem at vende selv ved høje hastigheder. Styresystemet kan integreres med en banebrydende joystick-pakke og thruster, som gør sejleroplevelsen endnu større.

Nedre dæk

Ferretti Yachts 670 fås med enten tre eller fire sovekabiner. Layoutet med tre sovekabiner indeholder: ejerens suite, VIP-kahyt og en dobbeltkahyt.
Ejerens suite er beliggende midtskibs og er udstyret med en dobbeltseng, walk-in-closet, badeværelse og et arbejdsværelse. Arbejdsværelset kan udskiftes med en fjerde kahyt eller et vaskerum.
VIP-kahytten er placeret i stævnen og til styrbord er dobbeltkahytten. Begge har badeværelser med brusekabine.
Derudover har båden en mandskabskahyt med badeværelse yderst i agterstavnen.

To forskellige stilarter

Ferretti Yachts 670 tilbyder to forskellige indretningsstile: en med lysere toner og en mørkere version.

Specifikationer

risbjerg-logo-detaljer

Life is a combination of
magic and pasta

Ferretti Yachts 670 motorbåd til salg.
Afspil video
Scroll to Top